innocent drinks alt om vores smoothies alt om vores smoothies vores innocent-blog lidt om os sjov meld dig ind i vores familie hvor du finder vores smoothies vil du sælge innocent? job hos innocent

kom og besøg os...

kom og besøg os...

Fra:
Til: Fruit Towers, Kbh

Dato:
Kl.:
vi ses...

10/12/2009

køb to, få træ

Tree

Vi indrømmer gerne at vores seneste kampagneidé mest er begrundet i vores aldrig svigtende glæde over platte ordspil. Men derfor kan det jo godt være en god idé alligevel. Ikke? IKKE?

Nå, men det hele er altså ret enkelt - køb 2 smoothies hos 7-eleven, så får du en lille folder med en særlig kode. Og så kan du ellers hoppe herhen og indtaste dine koder, og vupti, så kvitterer vi med at plante et træ i Indien.

Træerne plantes sammen med Carbon Clear som et lokalsamfunds-kontrolleret træplantningsprojekt, hvor lokale bønder modtager oplæring og penge til at plante træerne, og derefter modtager yderligere betaling for at holde træerne i live. Det sikrer en stabil bedring i levestandarden i lokalsamfundet, og motiverer til langtidsholdbare forbedringer af floraen i området.
At plante et træ har ikke bare betydning for CO2-regnskabet, men giver i mange sammenhænge føde og medicin til beboerne, skygge til andre afgrøder og modvirker jordbundserosion.

07/25/2007

pæren i orden

Ja, det er altså ikke fordi vi lancerer en smoothie med pære. Det handler om dem med lys i.

Kender du det at man aldrig ved hvordan man skal komme af med sine gamle pærer? Der er jo noget med at man ikke må smide dem ud, men hvor er det så de skal hen? Så kommer man i tanke om en isenkræmmerbutik der havde en indsamlingskasse, og så tager man derhen, og så har man husket forkert, og det var til batterier. Øv. Men nu behøver du slet ikke smide dem ud - du kan bare lave en ny lampe af dem: 

Det er det tyske firma Bulbs Unlimited der står bag den fikse genbrugsløsning - et system med nogle små lego-agtige trykknapper der kan limes på brugte pærer så de kan sættes på en pære der virker - så kan du bygge helt fuldstændigt fantastisk fantasifulde lamper, miljøvenlige og helt sikkert ret enestående. De kalder det ikke recycling, men creacycling.

Og alt sammen bare fordi du ikke ku' huske hvor brugte pærer bliver indsamlet.

07/09/2007

solen er så rød, mor

... og fyldt med energi. Vi kunne godt prøve at retfærdiggøre det her lille blogindlæg ved at sige noget om at vi får vores appelsiner fra Spanien når det er sæson dér, men helt ærligt, så er det mest fordi det er ret vildt:

Sevilla

Europas første kommercielle solenergianlæg er i sving, eller hvad sådan et nu er. I skin, vel. Det andet er nok for vindmøller.
Men her er det, et 40 etager højt tårn der ligner noget fra en sci-fi-udgave af Ringenes Herre: De to Tårne :

Når anlægget er færdigt i 2013 vil det producere grøn energi til stort set hele Sevillas befolkning. Det er ikke så dumt. Se mere af tårnet her. 300 MW vil anlægget producere til den tid. Sikke den kan, den sol. Og lave appelsiner oveni.

06/28/2007

bæredygtig trafik

Man diskuterer jo meget om fremtidens biler skal køre på brint, gas, raps eller noget helt andet. Vi fandt på et alternativ i går: Vores 'græshoppe' kører på smoothies. Eller, det vil sige, dem der skubber den kører på smoothies.

Hvad gør man ikke for at være miljørigtig?

Break_it_down

Ok, selvom man bliver stærk og sund af frugt, så skal det indrømmes at den nye metode her lige tog en smule af topfarten.

05/24/2007

en slem ballon

X6q2903
Må vi lige prædike et øjeblik? Der var pæn opmærksomhed da 1tonmindre-kampagnen satte en stor ballon op  foran Christiansborg for at vise hvor meget 1 ton CO2 fylder. Med Connie Hedegaard ved siden af og det hele. Men desværre er der endnu ikke så mange der har tilmeldt sig kampagnen, der går ud på at reducere ens personlige CO2-udledning. Det er ellers en rigtig god idé, for på kampagnens hjemmeside kan du både udregne dit CO2-udslip, og få gode forslag til hvor der kan reduceres. Så kan man simpelthen klikke på de forbedringer man vil love at holde. Til sidst får man så at vide hvor meget man har lovet at skære ned. Og så kan man så få dårlig samvittighed og klikke tilbage og alligevel droppe den ferie til Thailand - 1,5 tons CO2, eller ca. 25% af gennemsnitsforbruget på et år. Av.

Vi prøver hele tiden at blive en lille smule bedre hos innocent - men derfor kan man jo stadig gøre sit også når man har fri. Nå, det var slut på dagens prædiken, resten står hos 1tonmindre.dk. Der er også konkurrencer, hvis man har brug for mere motivation end bare jordens overlevelse og den slags. Og en kampagnesang med Peter Belli. Det er jo ikke til at stå for.

(foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/Schiller, www.1tonmindre.dk)

03/30/2007

ud og gå tur og sluk for strømmen

Elforbrug Vores ven Joel har sendt os linket til denne her side hvor man hele tiden kan følge med i energiforbruget og energiproduktionen i Danmark. Ret fascinerende. Lige pt er vi 370 MW i minus, og må importere fra Tyskland og Sverige. Nu kan man jo tro det kan være ligemeget hvor det kommer fra, men det synes vi ikke. Kommer det fra Norge er det fx fra vandkraftværker. Det er godt. Kommer det fra Tyskland er det fra kul- eller atomkraftværker. Det er mindre godt. Lige nu kan vi se på kortet vi kun importerer noget af det gode, og sælger noget af vores strøm til tyskerne. Men under alle omstændigheder er det lidt for meget strøm at bruge på sådan en flot dag. Så enten skal det blæse lidt kraftigere til vindmøllerne, eller også skal vi allesammen slukke computeren lidt før i dag og gå en tur. Bare vi er enige, så ikke halvdelen går ud og det så bliver storm.

Vi har selvfølgelig grøn el her i Fruit Towers, og det er altså meget hyggeligt at kunne sidde og kigge på kortet med 'vores' vindmøller der snurrer derudaf. Man får næsten helt lyst til at tage til Jylland. Når det blæser rigtig godt dækker vindmøllerne faktisk 50% af Danmarks energiforbrug. Det kan vi godt li'.