blender med stor klinge
Vores smoothieblendercykel er nok den eneste cykel hvor man ligefrem kan sidde og blande sin egen doping mens man kører uden at der er nogen der ser skævt til en. Ok, måske havde Festinaholdet i midten af halvfemserne noget lignende, men det vores kan lave smager bedre. Bare frugt ned i blenderen, og så er det bare op på den store klinge, så er der smoothies. Smoothieproduktion på 100% bæredygtig energi, i hvert fald så længe man har gode ben.
Vi luftede cyklen til et arrangement hos Scandic-hotellerne i forbindelse med modemessen. Ikke fordi det har alverden med hinanden at gøre, men smoothies er jo altid på mode. Her kan du se hvordan selv direktør Frank Fiskers blev lokket på cyklen...










































