smoothies - nu med tv, men uden badeand
Og så blev vi efterhånden lidt trætte af at se på ham havenissen, så vi har også lavet en version uden havenisse. Og ja, vi ved godt at vi i den første film siger at "det er uden havenisser", men det er jo sådan set temmelig åbenlyst noget vrøvl. Det er altså kun vores smoothies der er uden havenisser. Men nu er de så også uden badeænder. Hør bare her:
Og endelig har vi lavet en helt tredje version. Den er både uden havenisser, og helt uden 1-liters kartoner. Til gengæld er den ikke uden badeænder. Men vi vil gerne minde om at vores smoothies stadig er uden både badeænder og havenisser. Og en helt masse andet, vi ikke kunne drømme om at smide i en smoothie. Frugtkoncentrat, fx. Eller tilsætningsstoffer. Det er kun på film at vi tilsætter lidt lydeffekter.
Vi kan godt se alt det her kan være lidt forvirrende. Det er vigtigt at skelne mellem film og virkelighed. Tom Cruise er fx ikke særligt høj i virkeligheden. Så vi vil gerne lige skære det ud i karton:
Smoothie-reklamefilm: nogle gange uden havenisser, nogle gange uden badeænder.
Smoothies i virkeligheden: altid uden havenisser, badeænder, haveænder og badenisser.
Tom Cruise: ikke særligt høj.
























