innocent drinks alt om vores smoothies alt om vores smoothies vores innocent-blog lidt om os sjov meld dig ind i vores familie hvor du finder vores smoothies vil du sælge innocent? job hos innocent

kom og besøg os...

kom og besøg os...

Fra:
Til: Fruit Towers, Kbh

Dato:
Kl.:
vi ses...

03/07/2011

Hvad er der sket den seneste tid?

Så er vi tilbage på bloggen, og der er sket en masse spændende siden sidst.

DR's landsindsamling

Vi donerede en masse innocent smoothies til DR's landsindsamling, da vi gerne ville give et biddrag i den gode sags tjeneste. Jeg selv, Janine og Simon stod med raslebøsser foran græsbillerne på Gammel Torv i Kbh K, klar til at modtage lidt hjælp, mod en smoothie.

Her er nogle billeder af de søde mennesker fra eventen, der viste deres støtte:

 Nytorv 9

 

Nytorv 14

Nytorv 16

Nytorv 6

- Anne, innocent

08/18/2008

i en robåd til kina

Alt bliver så enkelt i en robåd til Kina, som gode gamle Gustav sang. Han fortsatte godt nok Bare vi kun er to, men det er bare fordi han ikke kunne vide at det er meget mere enkelt når man er fire. I hvert fald når man ror meget, meget hurtigere end alle de andre. Og det kender vi nogle der gør:
Guldfireren
Puha, det var heldigvis ikke særligt spændende, for der var jo ikke rigtig nogen der kunne følge med, og det er sådan vi bedst kan li' det. Så stort, stort tillykke fra os herinde hos innocent til Guldfireren med OL-guldet.  Næste gang de kommer forbi og får smoothies har de vist fortjent en ekstra stor portion...

06/28/2008

ikke for at prale

... som man siger når man har noget man gerne vil prale med. Men i disse eksamenstider kan vi dårligt skjule at vi også har været til eksamen. Vores jordbær & banan-smoothie skulle forsvare innocents ære i Politikens store smoothietest, der skulle finde "Danmarks bedste smoothie". Det var sådan en meget voksen og ansvarlig forbrugertest, med blindsmagning og notater og videodokumentation, så man ku' ikke charmere sig igennem ved at sætte en fjollet vittighed på etiketten. Politiken har endda lagt videoen på nettet hvor de kalder det "måske Danmarks største smoothiepanel".
Smoothietest
Nu var vi måske heller ikke rystende nervøse - ikke som dengang i gymnasiet hvor vi godt vidste vi havde siddet i kantinen og spillet kort i de fleste timer - for vi var temmelig godt forberedte, synes vi selv. Vi har fundet de saftigste senga sengana-jordbær vi kan opdrive, og blandet dem med en smule camerosa- og elsanta-jordbær for at få den helt rigtige sommerfriske jordbærsmag. Og heldigvis syntes Politikens 81 smoothie-testere lige så godt om vores jordbær som vi selv gør. Vi har opgivet at finde ud af den nye karakterskala i skolerne, men 6 tjektegn ud af 6 mulige, det kan vi lige finde ud af. Men alt det kan du læse mere om her.

02/14/2008

roser er røde, violer er blå, begge dele er dyre og ikke til at få

ah, så er det Valentinsdag, og i vores blod bruser det med forårsfornemmelser; det er dagen der kan få os i romantisk humør som ingen anden blomsterindustripromoveret katolsk helligdag kan gøre det. Og det siger ikke så lidt. I år er det endda præcis 1512 år siden pave Gelasius viede dagen til Sankt Valentin, og det er jo nærmest rundt.Valentinshjerte

Nå, men vi vil bare sikre os at du husker alle de årelange traditioner der hører til, nemlig at alle elskende i dag giver hinanden blomster, chokolade og smoothies. Det sidste er der mange der glemmer. Husk at hindbær og roser er fra samme botaniske familie (og ikke bare "familien plantevækst", men faktisk begge fra rosenfamilien, rosaceae, underfamilien rosoideae). Buketter er, like, so last year, som de unge siger. Rigtig kærlighed udtrykkes bedst på flaske. Og den kan skylles og genbruges bagefter. Også flasken.